Vinruten

Vinruten i Alsace blev etableret i 1953.

Vinruten – eller Rute de Vin som den hedder lokalt – er ca. 170 km lang, og den er lagt, så den passerer gennem i alt 67 kommuner i regionen.

På den måde passeres 119 af de mere end 300 vingårde i Alsace og 48 af de 51 Grand Cru-marker. Vingårdene er alle placeret i læ af bjergkæden Vogeserne, der fra nord til syd beskytter for vestenvind, og regn – det er et fakta at det regner mindre på den østlige side, hvor vin-ruten ligger.

At mange af vinmarkerne ligger på bakkerne i Vogeserne, giver det helt rigtige dræn, der sikre den helt rigtige mængde vand til druerne. Temperaturerne kommer aldrig i nærheden af de varmere himmelstrøg der er i det sydlige Frankrig, Italien, eller for den sags skyld Californien, Sydamerika eller Sydafrika, og det er netop med til at sikre en langsommere modning af druerne der sikre en meget fyldig smag.

Størstedelen af Alsace blev sammen med dele af Lorraine erobret af det Tyske Kejserrige i 1871 efter Frankrigs nederlag i den fransk-preussiske krig. Alsace-Lorraine forblev tysk, indtil området igen kom under fransk herredømme i 1919 efter 1. verdenskrig.

I dag bærer Alsace stadig præg af begge kulturer, og det er ikke underligt, for Alsace har de sidste par 100 år, har været ligeså meget tysk som det har været fransk.

For os, som besøger Alsace, er det en kæmpe fordel, fordi vi synes vi får det bedste fra to verdener. F.eks. når man går ud og spiser, får man fransk raffinement og de store tyske portioner.

Når man nu er der, skal man huske at nyde de mange andre ting Alsace kan. Deres mad er fantastisk lækker, og meget fornuftig af mænge (store portioner 😊) Og deres lokalretter er et must try, fx deres Tarte Flembée med en portion Crudité Varié – prøv den med de forskellige vine til – vores farvoritter er en Pinot Gris til denne, men med en knastør Riesling er det på ingen måde en ubehagelig oplevelse heller. Bestil en til bordet, og når den næsten er færdig bestilles den næste. Det er ikke ualmindeliget at man spiser en pr person. Prøv deres Chocrute – en portion surkøl med kogt røget kød der serveres med sennep og kartofler 😊 Prøv den med en Gewurztraminer til og nyd kontrasten til det røgede kød. Ellers er der alle former for tærter, terriner og de mere almindelige som Cordon Blue mv – alt i fantastisk kvalitet og rigelige mængder, og bestiller du en salat til er den næsten med garanti en olie/eddike dressing med rigeligt sennep.